Skip to:

Fiskebensdiagrammer
Fishbone diagram on Miro

Fiskebensdiagrammer

Fishbone diagram on Miro

Hvad er et fiskebensdiagram?

Et fiskebensdiagram (også kendt som Ishikawas fiskebensdiagram) er et effektivt værktøj til problemløsning. I stedet for at fokusere på en hurtig løsning, opret et fiskebensdiagram for at finde grundårsagen til et problem, og finde en langsigtet løsning.

Navnet "fiskeben" kommer fra diagrammets lighed med en fiskebensstruktur. Et fiskebensdiagram består af tre hovedkategorier:

1. Fiskehoved

Der er et fiskehoved forrest på diagrammet, hvor du skitserer problemet, du vil løse. Resten af diagrammet forgrener sig herfra.

2. Rygraden

Rygraden stammer fra diagrammets hoved (problemformuleringen), og danner omridset af fisken. I enden af hver ryghvirvel er der en kategori, der skal overvejes som en del af problemløsningsprocessen.

3. Knogler

På hver ryghvirvel kan du se, at der udgår en mindre ribbensknogle. Det er her, de mulige årsager vil være sig for at hjælpe dig med at identificere den potentielle årsag til problemet.

Fordele ved et fiskeben med årsag/virkning

Fiskebensdiagrammer er nyttige værktøjer til at forbedre eksisterende processer og identificere årsager til problemer. Lad os se på nogle fordele ved at udføre en grundårsagsanalyse ved hjælp af et fiskebensdiagram:

Find grundårsagen til et problem på en nem måde

Et fiskebensdiagram er et visuelt værktøj, der giver struktur og overblik på problemløsning. Det indikerer problemet og dets mulige årsager på ét enkelt sted, hvilket gør det lettere for teams at finde grundårsagen.

Undgå flere problemer

Ved at finde grundårsagen til problemet løser I problemet ved dets kilde og mindsker fremtidige problemer. Derfor et det langt mere sandsynligt, at I forhindrer, at det samme (eller et lignende) problem opstår igen i fremtiden.

Samarbejd med dit team

Et fiskebensdigram er en fremragende måde til at samarbejde med dit team om brainstorming af løsninger. Det er et samarbejdsdiagram, der motiverer teams til at gennemgå al tilgængelig information og drøfte den bedste handlingsplan.

Hvis du er en del af et fjern- eller hybridteam, tillader en online-platform som Miro dig at samarbejde med dit team, uanset hvor de arbejder. Del blot diagrammet, og hop på en videochat, så kan I udføre jeres grundårsagsanalyse

Eksempel på et fiskebensdiagram

Tag et kig på det her for at se et fiskebensdigram i aktion CEDAC-skabelon fra NEXT LEVEL Partners.

CEDAC står for "Cause and Effect Diagram with the Addition of Cards." Diagrammet indeholder problemer på venstre side af ribbenene og løsninger på højre side.

Ryuji Fukuda udviklede CEDAC, så teams kan dykke dybere ned i deres problemløsningsanalyser. Ved at tilføje kort til diagrammet har teams en måde til at undersøge eksisterende information og foreslå nye idéer. Som et resultat vil de opnå dybere forståelse af deres problemer, og hvordan de løses.

Her er nogle af de gængse områder, hvor CEDAC-modellen kan være nyttig:

Produktudvikling

Visualisér problemer med produktudvikling ved hjælp af CEDAC-modellen. Samarbejd med produktteamet for at afdække årsagen til problemet, og brug kort for at finde den bedst mulige løsning.

Softwarefunktioner

Alloker ressourcer effektivt, baseret på teamstrukturer og -kapaciteter. Forstå de mest kritiske problemer, der skal løses, og hvordan de hænger sammen.

Produktdesign

Definér fejl eller problemer ved dit produktdesign, og find effektive løsninger. Ved hjælp af diagrammets kort kan produktdesignere skabe nye og kreative løsninger for at forbedre designet.

Interne processer

Identificer flaskehalse og find ud af, hvordan du kan strømline og forbedre dine forretningsprocesser. Opfordr teammedlemmer til at deltage i diskussionen og komme med forslag til at forbedre processen fremadrettet

Hvornår skal I bruge et fiskebensdiagram?

Lad os se på nogle forskellige tilfælde, hvor brugen af et fiskebensdiagram kan være nyttigt for dig og dit team.

1. Til analysering af en problemformulering

Hvis du har en klar problemformulering for din virksomhed, er et fiskebendiagram en fremragende måde til at analysere detaljerne. Du kan se problemets årsag, og beslutte hvordan problemet løses.

2. Til at brainstorme om årsagerne til problemet

Et fiskebensdiagram giver mulighed for at drøfte de potentielle årsager til et problem, da det også er kendt som en grundårsagsanalyse. Det er den perfekte lejlighed til at afholde en brainstorming-session. Brainstorming-session for at identificere presserende bekymringer og arbejde med mulige løsninger.

3. Til at analysere et nyt produktdesign

Brug fiskebensdiagrammet til at kortlægge dit nye produktdesign og visualisere eventuelle potentielle hindringer, inden de opstår. Dermed kan du implementere forebyggende foranstaltninger, inden du går live.

4. Til at forbedre dine processer

Hvis du kæmper med at strømline dine processer og reducere ineffektiviteter, kan et fiskebensdiagram hjælpe. Brug et fiskebensdiagram til at identificere de problematiske områder i din proces og finde årsagen til et problem. Fra dette punkt kan du præcist afgøre, hvordan du skal løse det.

5. Til kvalitetsforbedring

Brug et fiskebensdiagram til at visualisere, hvordan og hvor du kan forbedre dig for at tilbyde dine kunder en bedre kvalitetsoplevelse Du ønsker måske for eksempel at forbedre kvaliteten af din kundeservice I dette tilfælde kan du bruge diagrammet til at finde områder, der kan forbedres i dine eksisterende processer.

Sådan laver du et fiskebensdiagram

Følg disse enkle trin for at lave et effektivt fiskebensdiagram:

1. Vælg skabelonen til fiskebensdiagrammer

Selvom du altid kan opbygge dit eget diagram fra bunden, kan du også komme godt i gang ved at vælge denne skabelon til fiskebensdiagrammer. Den er gratis at bruge, så du kan starte med at kortlægge dit diagram med det samme.

2. Skitsér problemformuleringen

Start med at definere problemet, når dit diagram er klar til at bruge. Det er også kendt som en problemformulering og vil være placeret øverst i diagrammet. Den skal være så klar og præcis som muligt for at finde den rette løsning.

I nedenstående diagram, er det primære problem for eksempel, at "40 % af brugerne opsiger abonnementet indenfor den første måned." Denne formulering beskriver problemet tydeligt og giver et solidt udgangspunkt for at finde en løsning.

Lad os nu overveje, hvordan dette vil fungere, hvis formuleringen blev skrevet på en anden måde — for eksempel "for at øge kundeloyaliteten".

Denne formulering er temmelig vag, og der er meget plads til fortolkning. I stedet for at fokusere specifikt på, hvordan man fastholder eksisterende kunder efter den første måned, kan teams undersøge andre muligheder, der ikke nødvendigvis løser det faktiske problem.

Problemformuleringen behøver ikke være lang og detaljeret. Den bør faktisk være kort — helst ikke længere end en sætning. På den måde vil det være nemt for dit team at se problemet, og diagrammet vil ikke bliver proppet. Men problemformuleringen bør altid være klar og præcis uden plads til fortolkning.

Hvis du er ny inden for problemformuleringer eller ønsker en ramme, du kan følge, kan du kigge på Prime Motives Problem Framing Workshop-skabelon..

3. Identificer dine grundårsager

Med din problemformulering på plads kan du nu forgrene dig og begynde at identificere de mulige årsager til problemet.

Den specifikke årsag afhænger af, hvad din problemformulering er. Hvis din problemformulering er relateret til produktdesign, kan dine grundårsager omfatte følgende:

  • Mennesker

  • Maskine

  • Materialer

  • Budget

  • Teknologi

  • Inspektion

Dette er blot nogle få eksempler. I dit diagram kan du muligvis opdage, at du har flere eller færre grundårsager. Med en intuitiv platform som Miro er det nemt at tilføje eller fjerne bokse afhængigt af, hvor mange du har brug for.

Når du tilføjer årsager til dit diagram, bør de med størst indvirkning være tættest på problemet. Jo længere en årsag er fra hovedet på diagrammet, desto mindre indflydelse har den på problemet.

4. Identificer individuelle årsager

Nu kan du identificere de individuelle elementer, der bidrager til den overordnede årsag. Disse elementer er benene i fisken.

Lad os bruge et eksempel for at belyse, hvordan det fungerer. Forstil dig, at en af grundårsagerne er "Maskiner". Her er nogle af de individuelle årsager, der kan være under dette område:

  • Du bruger forældet og ineffektivt udstyr

  • Det er dyrt at udskifte nuværende udstyr

  • Der er for få medarbejdere, der ved hvordan man betjener udstyret

Alle disse elementer kan bidrage til det problem, du står over for, men det er op til dig og dit team at identificere de vigtigste elementer ved problemets rod. Gennemgå al denne information med dit team, og du vil være i stand til at se, hvilket problem sandsynligvis har en langsigtet løsning.

Hvis du er usikker på, hvordan de individuelle årsager skal afdækkes, skal du kigge på rammen for de 5xHvorfor. Det er nemt Brainstoming-værktøjet, der hjælper teams med at undersøge de bagvedliggende årsager til et problem.

5. Udarbejd en handlingsplan

Når du har arbejdet med dit team for at finde grundårsagen til problemet, kan I udarbejde en handlingsplan til forbedringer. Dette indebærer at kortlægge de skridt, I skal tage for at løse dit problem, og hvordan I vil måle succes (vi foreslår at bruge SMART-mål rammen for dette).

I denne fase skal I sørge for at fokusere på, hvordan I kan skabe varige forbedringer. Tab ikke det store billede af syne til fordel for en hurtig løsning. Formålet med fiskebensdiagrammet er at implementere en langvarig løsning på problemet, så husk det, når I udarbejder den fremtidige handlingsplan.

Fiskebenskategorier: De 6 M'er i produktion

Fiskebensdiagrammet bruges på tværs af forskellige brancher, men det oprindelige diagram blev udviklet for at forbedre produktionsprocessen. De seks metoder (6M'er) inden for produktion stammer fra dette oprindelige diagram, og ingeniører og designere ville bruge denne struktur for at dække alle deres grundlag.

De 6 M'er i produktion er:

1. Mennesker

Den funktionelle aktivitet, der er medvirkende til design og levering af et produkt.

2. Metode

Produktionsprocessen og alle øvrige processer, der bidrager til levering af slutproduktet.

3. Maskine

Alle systemer, værktøjer eller udstyr, der bruges ved produktion.

4. Materiale

De råvarer og komponenter, der er brug for til fremstilling af slutproduktet.

5. Miljø

Alle miljømæssige faktorer, som vejr, oversvømmelser eller brand. Selvom de fleste miljøfaktorer ikke kan kontrolleres, er der nogle tilfælde, hvor virksomheder kan gennemføre forebyggende foranstaltninger for at begrænse problemer.

6. Måling

De fysiske målinger (volumen, afstand, temperatur osv.) af et produkt, en maskine eller en arbejdsplads.

De 6M'er er kun relevante, hvis du bruger fiskebensdiagrammet til forbedring af en fremstillings- eller produktionsproces. Hvis diagrammet bruges til andre andre formål, er der ingen grund til at følge strukturen.

0

Kom lynhurtigt i gang

Slut dig til tusindvis af teams, der bruger Miro til at udføre deres hidtil bedste arbejde.
accenture.svgbumble.svgdelloite.svgdocusign.svgcontentful.svgasos.svgpepsico.svghanes.svghewlett packard.svgdropbox.svgmacys.svgliberty mutual.svgtotal.svgwhirlpool.svgubisoft.svgyamaha.svgwp engine.svg
accenture.svgbumble.svgdelloite.svgdocusign.svgcontentful.svgasos.svgpepsico.svghanes.svghewlett packard.svgdropbox.svgmacys.svgliberty mutual.svgtotal.svgwhirlpool.svgubisoft.svgyamaha.svgwp engine.svg