Hvad er et dataflowdiagram?

Definition af dataflowdiagrammer

Et dataflowdiagram kortlægger rækkefølgen af informationer, aktører og trin i en proces eller et system. Det bruger et sæt definerede symboler, der hver repræsenterer de forskellige nødvendige trin og personer, der skal til, så en proces kan udføres korrekt.

Diagrammet kan være lige så enkelt eller komplekst som det system, det repræsenterer, men den nemmeste måde at lave et på er med et værktøj til dataflowdiagrammer. Dataflowdiagrammer bruges oftest til visuelt at repræsentere dataflowet i en virksomheds informationssystem. Som vist i eksemplet med dataflowdiagrammet nedenfor, illustrerer disse diagrammer, hvordan data behandles i et system ved hjælp af et sæt input og output.

Som navnet indikerer, fokuserer et dataflowdiagram på data og informationer. Det gør det anderledes end et workflowdiagram eller rutediagram, som kan fokusere på enhver anden proces eller system i en virksomhed. Et væsentligt tip til at identificere forskellen mellem et rutediagram og et dataflowdiagram er at se på, hvordan pilene bruges. Pilene i et rutediagram repræsenterer rækkefølgen af hændelser, mens pilene i et dataflowdiagram repræsenterer dataflowet. Et dataflowdiagram hjælper virksomheder og iværksættere med at forstå, hvor dataene kommer fra, hvordan de behandles i et system og hvor de kommer hen efter behandlingen.

Fordelene ved dataflowdiagrammer

Et dataflowdiagram viser grafisk funktionerne og processerne inde i et system, som så igen hjælper med at indfange, gemme og manipulere informationerne. Denne visuelle repræsentation er et godt kommunikerende værktøj, der kan sendes frem og tilbage mellem brugeren og systemudvikleren. Her er en mere udførlig beskrivelse af nogle fordele ved dataflowdiagrammer:

Fastsætter grænser

Implementering af et dataflowdiagram hjælper med at beskrive og afgrænse et systems grænser. Uden et dataflowdiagram kan en virksomhed får svært ved at forstå, hvor et system starter og slutter. Ved at fastsætte specifikke grænser er der en klart defineret afgrænsning.

Forbedrer kommunikationen

Et dataflowdiagram kan hjælpe med at fremme grafisk kommunikation mellem systemdesignere og brugerne. Det kan hjælpe teknikere og udviklere til at forstå brugerens behov og ønsker.

Effektivt visualiseringsværktøj

Når en kompleks datastruktur repræsenteres med et simpelt dataflowdiagram, bliver diagrammet lettere at fortolke. Dataflowdiagrammer hjælper teams med at visualisere de data og trin, der er involveret i softwaresystemets processer. Visualisering er afgørende for at forklare processer klart og utvetydigt og gøre dem lettere at huske.

Repræsenterer logik

Dataflowdiagrammer understøtter logikken bag dataflowet inde i et system. Uden denne logiske underbygning og forståelse vil personer uden teknisk viden, der er involveret i et projekt muligvis ikke kunne forstå, hvordan inputdata bliver til outputdata.

Symboler i dataflowdiagrammer

Der er et sæt standardsymboler, der bruges til at illustrere komponenterne i et dataflowdiagram. Ved at bruge disse konsistente notationer bliver det nemmere at læse og forstå dit diagram for alle i dit team.

Ekstern enhed

Eksterne enheder er aktører, kilder, dræn eller terminatorer. De er de komponenter, der findes uden for systemet, og som sender eller modtager data til og fra systemet. Generelt er de eksterne enheder kilderne og destinationerne for systemets input og output

Proces

Proceskomponenten er den, der omdanner indgående data til brugbart dataoutput.

Datalager

Datalagerkomponenten er den, der gemmer dataene i systemet. Generelt er disse komponenter repræsenteret som filer.

Dataflow

Dataflowkomponenter er de rørledninger, hvorigennem dataene overføres i systemet. I et diagram reoræsenteres disse komponenter generelt som pile og forbindelser.

Dataflowdiagrammer og UML

Før vi ser på typerne af dataflowdiagrammer, så lad os dække, hvordan disse diagrammer passer ind i Unified Modeling Language (UML). UML-diagrammer og dataflowdiagrammer ligner hinanden, men der er nogle vigtige forskelle. UML er et modelleringssprog, der bruges i objektorienteret softwareudvikling. For eksempel bruger softwareudviklere UML til at give et mere detaljeret overblik over en proces og forklare, hvordan softwareudviklingen foregår. Der er 14 officielle typer UML-diagrammer. Dataflowdiagrammer viser derimod, hvordan data strømmer gennem et system. De kan ligne UML-diagrammer, men de er ikke beregnet til at repræsentere detaljer om softwarelogik. Når du bruger UML, kan et aktivitetsdiagram være mere nyttigt end et dataflowdiagram. Det skyldes, at et dataflowdiagram er en grafisk repræsentation af, hvordan data strømmer gennem et system. I UML-aktivitetsdiagramskabelonener aktiviteternes rækkefølge repræsenteret ligesom den måde, dataene strømmer gennem et system.

Niveauer for dataflowdiagrammer

Dataflowdiagrammer er opdelt i lag Hvert lag af diagrammet bliver dybere og mere indviklet, da det fokuserer på et bestemt stykke af systemet eller dataene. Niveauerne i et dataflowdiagram er normalt repræsenteret fra niveau 0 til niveau 2, og i nogle usædvanligt indviklede systemer kan det være nødvendigt, at diagrammet går helt ned til niveau 3. Det detaljeringsniveau, du gerne vil undersøge, afgør, hvor dybt diagrammet skal gå.

Dataflowdiagramniveau 0

Niveau 0 er normalt kontekstniveauet for et dataflowdiagram. Det er ufokuseret og fokuserer generelt ikke på nogen bestemt systemdel. I stedet vil et simpelt dataflowdiagram på niveau 0 give et grundlæggende overblik over systemet, placere det i kontekst og vise en enkelt proces på højt niveau.

Dataflowdiagramniveau 1

Niveau 1 i diagrammet er der, hvor tingene bliver mere detaljerede, og kortet bliver langt mere fokuseret. Niveau 1 fremhæver hovedfunktionerne i processen eller systemet. Niveau 1 i et dataflowdiagram er, hvor specifikke sektioner af niveau 0-oversigten starter med at blive nedbrudt og forklaret.

Dataflowdiagramniveau 2

Niveau 2 går blot et skridt dybere, da det begynder at kortlægge og analysere specifikke sektioner af niveau 1-diagrammet. Jo dybere niveauerne går, jo mere tekstbaseret bliver diagrammet. Derfor foretrækker mange systemdesignere ikke at gå dybere end niveau 2. Men for nogle komplekse og komplicerede systemer kan det være nødvendigt at gå endnu et niveau eller to dybere.

Typer af dataflowdiagrammer

Dataflowdiagrammer er opdelt i to kategorier baseret på det flow, der skal visualiseres. Et dataflowdiagram kan enten være et logisk dataflowdiagram eller et fysisk dataflowdiagram. Hver type af diagramundergruppe har sit formål og sine fordele.

Logisk dataflowdiagram

Logiske dataflowdiagrammer fokuserer mere på aktiviteterne og processerne i en virksomhed. De beskriver "hvad" og præsenterer denne metrik i en grafisk repræsentation. Logiske dataflowdiagrammer viser, hvad virksomheden gør, hvad den leverer, og hvad den søger at opnå. De beskriver forretningsbegivenhederne og de oplysninger eller data, der kræves for, at disse begivenheder kan finde sted. Det er en fordel at bruge et logisk dataflowdiagram, da det kortlægger flowet af virksomhedens handlinger. Det hjælper dig med at forstå de typer funktionalitet, som din virksomhed har eller måske søger at tilføje.

Fysisk dataflowdiagrammer

Et fysisk dataflowdiagram viser grafisk implementeringen af virksomhedens systemer. Det repræsenterer "hvordan" - i modsætning til "hvad". Det fortæller dig, hvordan data bevæger sig gennem systemet, og hvordan systemet fungerer. Denne type dataflowdiagram inkluderer ting som filerne, softwaren og hardwaren i et system. Fysiske og logiske dataflowdiagrammer giver forskellige perspektiver over det samme dataflow. De kan bruges sammen til at skabe en holistisk forståelse af en hel proces.

Hvornår skal et dataflowdiagram anvendes?

Dataflowdiagrammer blev oprindeligt brugt til at vise dataflow i et computersystem. Men i dag bruges de i forskellige stadier af idéer og design i forskellige industrier. De er især nyttige for virksomheder, der er meget afhængige af data og informationer. Følgende er eksempler på, hvor dataflowdiagrammer bruges:

Softwareudvikling

Softwareudviklere bruger dataflowdiagrammer til at designe softwarefundamenter og -arkitektur, før de påbegynder softwareudviklingens kodningsfase. Disse diagrammer hjælper også som et løbende systemanalyseværktøj til at måle fremskridtet og implementere forbedringer af et system.

Virksomhedsledelse

Ledelsen skal helt og fuldt forstå de processer, der gør deres virksomhed succesfuld. Et dataflowdiagram er et nyttigt værktøj til at designe mere agile processer og generelt forbedre en virksomheds processer. Det kan bruges til at effektivisere de daglige systemer og workflow i en virksomhed.

Databaseudvikling

I nutidens digitale æra har næsten enhver virksomhed en online komponent, der hviler på en kompleks databasestruktur til at rumme brugernes informationer. Dataflowdiagrammer hjælper med at kortlægge og plotte bevægelsen og lagringen af data i disse online databaser. I en verden, hvor cybersikkerhed og databeskyttelse er så vigtig, skaber dataflowdiagrammer en klar og tydelig rute, som udviklere og virksomheder kan følge.

Sådan oprettes dataflowdiagram

Nu hvor du forstår, hvad et dataflowdiagram er, og hvor disse diagrammer er implementeret, er det tid til selv at designe et. Nedenfor er en nyttig trinvis guide til at oprette et omfattende dataflowdiagram ved hjælp af Miros skabelon til dataflowdiagram.

1. trin

Start med at sortere dine input og output. Hver proces, du søger at kortlægge, skal have mindst ét input og ét output. Det sikrer, at dit dataflowdiagram er komplet og ikke har nogen løse ender.

2. trin

Start diagrammet på niveau 0, så du kan få en forståelse af systemet i sammenhæng. Denne oversigt er nyttig og vil fortælle dig, hvis du har brug for at gå mere i detaljer i de dybere niveauer af systemet.

3. trin

Gå til niveau 1. Det er her, du sætter kød på strukturens knogler. Under niveau 1-afbildningen begynder du at tilføje flere processer og trin til din struktur, efterhånden som du begynder at fokusere mere på bestemte systemer i virksomheden. Husk at implementere standardsymbolerne og -formerne for dataflowdiagrammer nævnt ovenfor.

4. trin

Gentag trin 3, og gå hver gang dybere, når du vil finpudse et bestemt system eller proces. Der er ingen grænse for det antal niveauer, du kan tilføje. Men husk, at du ønsker, at diagrammet skal være letforståeligt. Del dit diagram med dine teammedlemmer, og inviter dem til at give feedback, stille spørgsmål og komme med forslag. Miro gør det nemt at arbejde med dit team på et delt lærred og samarbejde i realtid.