Sådan brainstormer man
Hvad er brainstorming, og hvad "betyder" brainstorm?
Brainstorming er en kreativ tænketeknik til at få nye idéer og løse problemer. Teams bruger denne metode til idéudvikling for at tilskynde til at tænke på nye måder og kollektivt generere løsninger. Men hvad er en brainstorm, og hvor kommer den fra? Konceptet med en brainstorm går tilbage til det 19. århundrede, men dengang blev det brugt til at beskrive mentale forstyrrelser eller mani. Over et århundrede senere, sidst i 1930'erne, brugte Alex F. Osborn termen inden for reklame- og markedføringsbranchen. Osborn introducerede brainstorming som en løsning på hans teams frustrationer, når de skulle finde på nye og spændende idéer — den samme begrundelse for at mange virksomheder anvender brainstorming i vor tid. Der findes ikke én entydig definition på brainstorming, fordi der er så mange tilgange til brainstorming og teknikker, man kan vælge imellem. Men leder du efter et synonym til brainstorming, kan du tænke på brainstorming som "fri og spontan tænkning" eller "kreativ idéudvikling." Denne guide kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af hver kreativ session. Når du er klar til at starte din næste øvelse i at tænke frit og spontant, så hop ind i Miros brainstoming-værktøj til at generere idéer og omsætte dem til handling.
Hovedformålet med en brainstorming-session er at generere og dokumentere mange idéer, uanset hvor "skøre" de kan virke. Gennem denne laterale tænkeproces foreslår man opfindsomme idéer, som tænder gnisten til kreative løsninger. Ved at opmuntre alle til at tænke mere frit og spontant og ikke være bange for at dele deres idéer kan teams bygge videre på hinandens tanker, så de kan finde den bedst mulige løsning på et problem. Brainstorming foregår i et gruppesammenhæng, hvor mennesker mødes for at løse nogle problemer kreativt og finde på nye idéer. Det er dog også nyttigt for enkeltpersoner, der har brug for at udforske helt nye løsninger på et problem. At sætte sig ned alene og notere løsninger på potentielle problemer er en rigitg god måde at brainstorme på hver for sig. Fokusering af alle dine tanker på et defineret problem gør, at du kan tænke på mange kreative måder for at finde et svar. Alt imens brainstorming normalt tillader frit formede tænkningsmetoder og ikke kræver mange regler, opnåsr de bedste resultater normalt fra kontrollerede sessioner. At stille spørgsmål og lave rollespil med forskellige scenarier under brainstorming-sessionen er en smart måde til at frembringe usædvanlige idéer og løsninger, som ingen nogensinde før har tænkt på.
Fordele ved brainstorming
Hvorfor er brainstorming en så populær tilgang til at løse problemer og generere idéer. Her er nogle af de mange fordele.
Motiverer til kreativitet
Brainstormingsessioner bør være helt uden fordømmelse. Alle involverede skal føle sig trygge og selvsikre nok til at give deres mening til kende. Der vil både være gode og dårlige idéer, men det betyder ikke noget, så længe slutresultatet kan løse problemet. Denne form for frit tænkende miljø, samt nogle få uundværlige brainstormingregler, motiverer til kreativitet på arbejdspladsen.
Fremmer samarbejde og teambuilding
Brainstorming er ikke kun egnet til problemløsning. Den giver også medarbejdere og teammedlemmer mulighed for at forstå, hvordan de mennesker, de er omgivet af, tænker. Det hjælper teamet med at lære hinandens stærke og svage sider at kende og medvirker til at opbygge en mere inkluderende og sammentømret arbejdsstyrke.
Genererer innovative, revolutionerende idéer
Brainstorming er den perfekte blanding mellem et frit tænkende, kreativt miljø og et, der styres af regler. Når man står over for et defineret problem eller stiller spørgsmål som "Hvad gør vi i scenarie X?”, så tvinges alle i rummet til at komme med ideer og løsninger. Ikke to mennesker tænker ens. Så ved at kombinere de gode dele af alles svar opnår man helhedsorienterede og revolutionerende løsninger.
Etablerer forskellige perspektiver
En af de største fordele ved brainstorming er, at det giver mulighed for og opmuntrer alle medlemmer af sessionen til frit og spontant at foreslå ideer. Denne type miljø sætter mod i mennesker, der måske ellers ikke byder ind med deres perspektiv på et problem. At indsamle flere forskellige perspektiver kan meget vel føre til en løsning, der aldrig før er tænkt på.
Introducerer hurtigt mange idéer
Det gode ved brainstorming er, at den opmuntrer teams til at komme med mange idéer inden for en ret kort periode. Idéerne kastes rundt, og hver eneste tankerække dokumenteres. Forskellige perspektiver giver forskellige svar, og ved at gennemgå nogle få gode svar i hurtig rækkefølge finder man muligvis lynhurtigt den ideelle løsning.
Forskellige brainstormingteknikker
Der er masser af kreative brainstorming-teknikker at vælge imellem. Her er nogle af de mest populære.
Omvendt brainstorming
I en typisk brainstorming bliver gruppen bedt om at overveje løsninger på et problem. Det betyder, at de bruger tid på at tænke på resultatet — slutmålet — i stedet for problemets rod — udgangspunktet. Omvendt brainstorming er ganske enkelt det modsatte: Teams bliver bedt om at generere idéer omkring problemet i stedet for løsningen. Denne type brainstorming udføres før starten på et vigtigt projekt, da den hjælper teams med at forudse eventuelle fremtidige forhindringer, der kan opstå. For at hjælpe med at sætte denne tænkemåde ind i en kontekst, så brug en skabelon til omvendt brainstorming for at få teamet i gang.
Random word-brainstorming
Et af hovedmålene med en brainstormingssession er at finde på nye idéer. En af de bedste måder at gøre det på er at nævne de første ord, der dukker op i hovedet på én, når et bestemt emne eller fagområde nævnes. Random Word-brainstorming mulligør lige netop det. Teamet præsenteres for et problem, og de skal sige de første ord, de tænker på, uanset hvad de er. Disse ord bliver derefter skrevet ned og senere kombineret på interessante måder for at se, om de kan føre til en brugbar løsning. Denne metode til brainstorming er ekstremt hurtig og som regel meget effektiv til at løse et defineret problem. Skabelonen til Random Words-brainstorming kan hjælpe jer med at komme i gang.
De 5xHvorfor-metoden
Ligesom den omvendte brainstorming-metode sigter 5xHvorfor-metoden mod at se nærmere på grundårsagerne til et problem for at undgå, at samme problem opstår igen. Denne metode forsøger at bremse problemet, inden det kan gentage sig, ved at stille spørgsmålet "hvorfor?" igen og igen, indtil det ikke længere kan besvares. Når I når til det trin, er I nået frem til grundårsagen til problemet.
SCAMPER-model
SCAMPER-modellen er udviklet af Bob Earle, forfatter af SCAMPER-model var oprindeligt et spil, der skulle udvikle fantasien hos unge mennesker. Det er dog blevet populært i erhvervslivet som en måde til at forbedre og motivere kreativitet hos teammedlemmer, når de tumler med komplekse, definerede problemer. Ved at bruge denne model ser teamet på et problem gennem 7 filtre: Substitute (erstat/udskift), Combine (kombinér), Adjust (justér), Modify (modificér), Put to another use (andre anvendelsesmåder), Eliminate (eliminér) og Reverse (omvendt).
Hurtig idéudvikling
Hurtig idégenerering-brainstorming er næsten præcis den samme tænkemodel som Random Word-brainstorming. Til denne metode skriver alle dog løsningerne ned, som de tænker på, i stedet for at sige dem højt. Det gør deltagernes umiddelbare tanker lidt mere private — hvilket muligvis kan føre til endnu mere kreative og revolutionerende resultater.
Starbursting
Igen kan brainstorming ændre sig ud fra teamets perspektiv og hver sessions forventede resultat. Starburst-brainstorming fokuserer på at få holdet til at stille spørgsmål, i stedet for at finde på svar.
Sådan afholdes en brainstorming-workshop
Er du klar til at udnytte effektiviteten i en veltilrettelagt brainstorming-session? Her er en trinvis guide til, hvordan en succesrig brainstorming-workshop afholdes.
1. Udpeg en facilitator
Når en brainstorming-session udføres som en gruppe, skal der være klare rammer. Der skal vælges en person, der vil facilitere sessionen og anføre retningslinjerne for de tænkeøvelser, som gruppen vil deltage i. Det er for at sikre, at sessionen ikke bliver for spredt og holder sig på rette spor. Facilitatoren bør stille spørgsmål og guide gruppen fra start til slut.
2. Etabler sammenhængen og sørg for, at der er gruppeforståelse
En brainstorming-session kan ikke gennemføres ordentligt uden kontekst. Gruppen skal forstå, hvorfor de mødes, og hvad det endelige mål med sessionen er. Alle skal også forstå betydningen af brainstorming, og hvad de kan forvente af brainstorming-processen. Den brainstorming-metode, der skal benyttes, skal også fastlægges (se punkt 5) og forklares fra begyndelsen.
3. Definer en målsætning
Selvom brainstorming ofte ses som en form for frit tænkende kreativitet, er det bedst at forsøge at holde sig inden for bestemte regler. Det er væsentligt, at der defineres en klar målsætning, og at sessionen bruges til at nå det forudbestemte mål.
4. Fastsæt en tidsbegrænsning
Det er vigtigt for at brainstorming-session skal lykkes, at der sættes en fast tidsgrænse, inden sessionen begynder. Dit team kan givetvis komme med utallige ideer, men der skal være en grænse for, hvor længe sessionen kan vare. At vide, at et problem f.eks. skal løses inden for en time, hjælper teamet med at fokusere på den givne opgave og komme med idéer hurtigere. Det vil også holde alle fokuseret på det samme problem.
5. Fastlæg en brainstorming-teknik
Den brainstorming-teknik, der bruges, skal være besluttet, inden sessionen begynder. Den bedste måde at gøre det på, er, at se på det aktuelle problem Søger du at forebygge, at forhindringer opstår i fremtiden, så prøv "5xHvorfor"-teknikken. Hvis du ønsker at finde på nye markedsføringsidéer eller være kreativ i forbindelse med konflikter på arbejdspladsen, så prøv den hurtige idégenereringsteknik.
6. Fastlæg nogle grundregler
Som nævnt ovenfor er de bedste og mest produktive brainstorming-sessioner dem, der muliggør fri og spontan tænkning og kreativitet inden for foruddefinerede grænser. Grundregler for brainstorming er afgørende for sessionens succes, da de holder alle fokuseret på det aktuelle emne og sikrer, at ingen forvilder sig ud på et sidespor.
7. Fang alle idéer
Hele pointen med en brainstorming-session er at finde på så mange idéer som muligt, uanset om den enkelte idé fører til succes. Det betyder, at de rette værktøjer skal bruges til at dokumentere de foreslåede idéer. Miro har mange idé-fangende værktøjer, herunder en brugervenlig visuel platform til virtuelle brainstorming-sessioner og digitale noter.
8. Drøft og stem om idéerne
Når alle idéer er indsamlet, er det tid til at drøfte dem. Teamet skal være produktivt, når der skal vælges en kreativ idé, der passer til problemet, eller de kan forsøge at kombinere et par idéer for at finde på en helhedsorienteret løsning. For at træffe beslutninger som en gruppe og nå til enighed kan teams anvende metoden med punktafstemning. Denne teknik afslører gruppeprioriteringer og hjælper alle med at nå konsensus om den kurs, der skal udstikkes.
9. Gør idéer til handling
Når den endelige idé er valgt, er det tid til at skabe en handlingsplan og en tidsfrist for, at idéen kan implementeres. Omsæt jeres idéer til detaljerede, konkrete trin med Skabelon til handlingsplan. Det er en hjælp til koordinering mellem teammedlemmer og sikrer, at intet bliver glemt.
Tips til brainstorming-aktiviteter
Mens alle brainstorming-sessioner kan variere lidt, er her nogle typer bedste praksis til at få mest muligt ud af jeres.
Skriv alle idéer ned
Hvis du vil have en succesrigt og produktiv brainstorming-session, er det vigtigt at fange hver idé, der foreslås, både de gode og dårlige. En idé kan virke tåbelig, når den først omtales, men den kan vise sig at være uvurderlig, efterhånden som sessionen skrider frem Opfang alt, og find frem til de idéer, der passer bedst til problemet helt til sidst.
Sørg for, at alles idéer bliver hørt
Når brainstorming udføres som en gruppeaktivitet, er det nødvendigt, at alle føler sig trygge og selvsikre nok til at foreslå idéer. Den bedste måde til at sikre, at miljøet fremmer disse følelser, er at få sessionen til at føles som en samtale, ikke en præsentation. Skab en tryg og åben atmosfære, der giver alle lige muligheder for at udtrykke deres meninger og idéer.
Fokus på kvantitet
Folk siger ofte, "Fokuser på kvalitet, ikke kvantitet," men det er lige modsat, når det kommer til brainstorming. Under en brainstorming-session skal der fokuseres på at få så mange idéer på bordet som muligt, uanset om det kun er idéer på ét ord. De kan alle bruges til at nå en helhedsorienteret løsning ved sessionens afslutning. Hver eneste forslag kan være uvurderligt, hvis der arbejdes med en kombineret idé.
Bland det hele
Brainstorming bør være en sjov og kreativ opgave. Du skal ikke være alt for stiv — selvom nogle grundregler er vigtige. Hvis dit team har ugentlige brainstorming-sessioner, så prøv nye brainstorming-teknikker og -aktiviteter hver gang I mødes. Det holder teammedlemmerne oppe på mærker og hjælper med at få dem til at glæde sig til næste møde. Det fremmer også kreativ tænkning, som er afgørende for enhver vellykket brainstorming-session.
Undgå kritik
Vi siger det igen: Der er ingen dårlige idéer i en braninstormning-session. Det er den holdning, som alle teammedlemmer skal påtage sig, når de begynder sessionen. Ingen bør kritiseres for de idéer, de foreslår. Den bedste måde til at fremme et miljø uden kritik, og som opmuntrer til kreativitet, er at opretholde en afslappet tilgang. Det får alle til at føle sig godt tilpas og glade for at kunne bidrage med deres idéer.